2 dages workshop om arbejdet med drømme i din psykoterapeutiske praksis.
Workshoppen afholdes næste gang ?
Der er max. plads til 6 deltagere.
.
Målgruppe
Workshoppen henvender sig til psykoterapeuter, psykologer og studerende.
Formål og Indhold
Drømme er klare budskaber om, hvad der fylder på et ubevidst plan, og min erfaring er, at drømme ikke blot peger på problematikker men også på løsninger og ressourcer. Drømme kan kun forstås ud fra drømmerens perspektiv, men drømmeren kan let selv blive ledt på vildspor af sit bevidste jeg. Som terapeut får du vigtig information om nogle af de problematikker og ressourcer, drømmeren måske endnu ikke har fået øje på. Du får på den måde ledetråde til at intervenere og støtte din klient på et dybere plan, og det kan være rørende, sjovt og meget mere.
Vi vil på workshoppen arbejde oplevelsesorienteret med flere forskellige metoder til drømme- og fantasiarbejde (visualiseringer/symboler), hvordan du kan undersøge drømmen sammen med klienten, og hvad du kan være opmærksom på. For at kunne lære metoderne er det nødvendigt med drømme, vi kan arbejde med, derfor skal du tage en drøm eller gerne to med til kurset. Du vil få mulighed for at afprøve de forskellige metoder til at arbejde med drømme. Der vil være lidt teori, men hovedvægten er på øvelser, dialog og demonstrationer.
Tid og Sted:
Sted: Mødelokalet på Frederiksborgvej 17A i Roskilde.
Tid: 2 dage fra kl. 9-16 begge dage inkl. en times frokost.
Der vil være vand, kaffe, the og diverse mundgodt til dagen.
Der er 1 times frokostpause. Der er køleskab, men også Caféer i gåafstand.
Deltagere: min. 4 og max. 6 deltagere.
Pris: Prisen for de 2 dage er 2.000 kr.
Tilmelding: Lad mig høre om din interesse
Send en mail til terapeut@oreskov.dk med Workshopnavn, dit navn og telefonnr.
Indbetal depositum på 500 kr. på Mobilepay 51958 eller til 2280 6898 340 307 i Nordea med angivelse af dit navn.
Restbeløbet på 1.500 kr. indbetales inden kursusstart.
Tilmelding er bindende fra ?