Anne, 69 år

Jeg er fra en tid hvor de voksne ikke tog sig af at regulere børns følelser, hvor man som barn ikke fortalte om mobberiet i skolen, og derfor ikke fik hjælp. Hvor det normale var at blive gjort forkert frem for at blive gjort rigtig. Jeg er fra en egn hvor janteloven blev brugt flittigt mod børn, af børn men værst, af forældre og andre voksne.
Jeg er snart 70 år, og har haft alt dette med mig i min bagage i SÅ mange år. Og det har påvirket min adfærd i alle de år.
En dag tog jeg den bedste beslutning, at få noget hjælp. Jeg kontaktede Janne, da hun var den af flere psykoterapeuter som jeg læste om, der sagde det til mig som jeg mente at jeg havde brug for. Og kære Janne, det var så rigtigt.
Du mødte mig med åbenhed og ro. Du giver plads, du giver dig tid. Du stiller spørgsmål og åbner muligheder. Du er så rummelig og skaber tryghed. I de trygge rammer du skaber, hvor intet er forkert, hvor alle følelser der kommer til udtryk, er lige velkomne, har du hjulpet mig med at finde en accept af at jeg gerne må være her og at jeg er god nok. Det er et dejligt sted at være og et fantastisk udgangspunkt for at lægge “den hammer” væk som jeg har slået mig selv oveni hovedet med.
DET ER ALDRIG FOR SENT AT GØRE NOGET VIRKELIG GODT FOR SIG SELV, det har Janne vist mig. De varmeste hilsner.

Skriv en kommentar