Psykoterapeut og parterapeut Roskilde

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

To mennesker er ikke ens, og det er to livssituationer heller ikke. Det er vigtigt at finde en terapeut, der er rigtig for præcis dig og dine behov og ønsker.

Min brede terapeutiske og faglige baggrund, gør det muligt at tilbyde en vifte af tilgange og metoder inden for:

Du er altid meget velkommen til at kontakte mig for en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig eller book en tid med det samme.

Du kan også læse hvad andre klienter siger om at gå i terapi hos mig.

Samarbejde
Samarbejde om udvikling

Tryghed og udvikling

Tryghed er en nødvendighed for at kunne udvikle sig. Derudover skal du gerne føle dig set og hørt. I parterapi skal begge gerne føle sig trygge og ligeværdigt behandlet for at kunne profitere af parterapien.

Min mission er at udvikle mennesker i den retning de selv ønsker. Det kan være gennem nye indsigter, bevidsthed om egne kompetencer og ressourcer, og ikke mindst at rumme det svære og sårbare, så du i stedet for at reagere automatisk får mulighed for bevidst at vælge din reaktion og den vej, du vil gå.

Sådan arbejder jeg

Ud fra dine ønsker undersøger vi nysgerrigt de strategier, mønstre og værdier, der har formet dit liv, og hvad der forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker. Jeg arbejder integreret, men med hovedvægt på Emotionsfokuseret terapi og det neutroaffektive herunder mentalisering. Jeg bruger også NARM tankegangen, hvor der er fokus på livskraft og ressourcer.

Min tilgang til parterapi er også emotionsfokuseret. Emotioner eller følelser er grundlæggende for de valg, vi tager, og de reaktioner vi har, uanset om vi har kontakt med eller er bevidste om dem. Læs mere om emotioner på emotionskompasset.

Du kan evt. læse mere om det emotionsfokuserede på emotions-fokus.dk

Noget af det vigtigste er desuden, at du får set og mødt dig selv med kærlige og venlige øjne.

Hvem er jeg og hvad finder du her på hjemmesiden?

Jeg hedder Janne Oreskov, er psykoterapeut, medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Du kan læse om mig, min baggrund og mere om hvordan jeg arbejder under Profil eller se lidt om, hvordan jeg arbejder, og hvad jeg har fokus på i nederste venstre hjørne. På den måde kan du måske få en fornemmelse af, om jeg er den rigtige terapeut for dig.Se noget om Priser og aftaler , min Privatlivspolitik eller book online.Har du lyst til at vide mere om forskellige emner, kan du finde artikler indlæg i bunden af siden.

Her er et 30 minutters interview med mig lavet af KIP TV:

5.0
Based on 5 reviews
powered by Google
Michael S. profile picture
Michael S.
16:24 15 Mar 26
Janne er super kompetent og ret skarp til at finde ud af hvad der sker under overfladen.
Jeg har prøvet forskellige terapeuter og psykologer gennem tiden, men hos Janne har jeg klart opnået det største udvikling. Det er en fornøjelse.
Gitte M. profile picture
Gitte M.
14:47 01 Jul 25
En dejlig tryg atmosfære til refleksion og udvikling. Janne har været god til både at favne og skubbe på, så udviklingen er sket i det rigtige tempo. Tak ☺️
Anna Svea Buur B. profile picture
Anna Svea Buur B.
06:35 28 May 25
Janne er lyttende, konstruktiv og varm. Hun billedliggør dynamikker og redskaber til at forstå komplekse relationsmønstre gennem modeller og giver altid en følelse af at have været i trygge professionelle hænder. Hvad end man kommer med, går man derfra med en følelse af lettelse og at være blevet forstået og anerkendt. Alting løser sig med tid og mod til selvreflekteret mønster- og vanebrydning.
Leili Freuja F. profile picture
Leili Freuja F.
10:49 23 Apr 25
For over et år siden begyndte jeg i terapi hos Janne, og det har været en utrolig værdifuld rejse. Hun er en varm, omsorgsfuld og nærværende terapeut, som har givet mig nye perspektiver på mig selv og min vej i livet.

Selvom jeg har tidligere erfaring med terapi – både personligt og som datter af en psykoterapeut – så har forløbet med Janne været noget helt særligt. Kombinationen af hendes tilgang og min egen modenhed har gjort det muligt at arbejde dybt og ærligt med mig selv.

Tak Janne – dit nærvær og skarpe blik er en gave. Det har været en stor støtte og inspiration.
Anette G. profile picture
Anette G.
10:32 10 Dec 24
Jeg kan varmt anbefale dygtige og empatiske Janne Oreskov.