Angst set i lyset af NARM

Livsmestring
At mestre livet

Artikel om hvordan man i NARM ser på angst.

I NARM har man fokus på ressourcer og livskraft.

Jeg har skrevet en artikel i Dansk Psykoterapeutforenings blad “Psykoterapeuten” nr 1 2018. På Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside kan du se hele bladet som omhandler emnet Angst. Se hele bladet.

Angst artikel i pdf:

Du har også mulighed for at se min artikel i pdf format.

Blank linie

ANGST – SET I LYSET AF NARM

Blank linie

Den Neuro Affektive Relationelle Model (NARM), udviklet af dr. Laurence Heller, er for mig the missing link i psykoterapi. Dette især fordi metoden er ressourcefokuseret, skam er en integreret del, og der arbejdes med Bottom-up og Top-down processer samtidigt. Jeg vil i denne artikel komme ind på, hvordan man ser på angst i NARM, og det er derfor hovedsageligt dette aspekt af NARM, jeg vil belyse.

Det du frygter er en række radioudsendelser på DR P1 (Udsendelsesrækken startede 2.10.2017. Herefter en ugentlig udsendelse i oktober, november og december. ) med coach Pernille W. Lauritsen, hvor hun coacher kendte personer i forhold til det, de frygter. Pernille W. Lauritsen har den antagelse, at under det, man frygter mest, ligger måske ens største kompetence. Dette er i tråd med NARM, og jeg bruger derfor en af hendes udsendelser til at illustrere pointer i NARM (Lauritsen 2017). I teksten bruger jeg betegnelsen klienten, da det ikke i denne sammenhæng er relevant, hvem klienten er. Da NARM arbejder med udviklingstraumer, er det imidlertid relevant, at hun er vokset op i en familie med alkoholmisbrug og vold. Jeg vil derfor også inddrage noget af min øvrige viden og erfaring omkring konsekvenserne af sådan en opvækst.

I artiklen skelner jeg ikke mellem frygt og angst.

Blank linie

ANGST OG UDVIKLINGSTRAUMER

I NARM betragtes angst som kommunikation om, at et basalt behov ikke er blevet mødt eller er blevet undertrykt og derfor er et signal om, at der er noget uløst. Tab af tilknytningsrelationen anses som den inderste kerne af al angst. Som de meget ufærdige flokpattedyr vi er, når vi bliver født, kan vi ikke overleve alene. At blive afvist, forladt eller udstødt bliver derfor et spørgsmål om overlevelse. I NARM beskrives fem basale kernebehov i opvæksten, som er nødvendige for en sund udvikling. Til hver af disse knytter sig en adaptiv overlevelsesstrategi, som rummer en kerneangst (se skema herunder). Strategierne opstår for at beskytte tilknytningen, når de underliggende biologisk funderede kernebehov ikke bliver tilstrækkeligt opfyldt (Heller 2014).

Blank linie

NARM Kerneangst og overlevelse

Blank linie

NERVESYSTEMET OG DEN POLYVAGALE TEORI

Stephen Porges har i mange år forsket i det autonome nervesystem og sammenhængen mellem krop og psyke, hvilket har udmøntet sig i hans polyvagale teori. Kort fortalt har han fundet tre forskellige strukturer i den tiende kranienerve, nervus vagus, som knytter sig til tre evolutionære stadier af vores nervesystem og dermed tre overlevelsesstrategier. Den ældste strategi er stivnen, svarer til primitive hvirveldyrs overlevelsesadfærd og styres af den dorsale vagus. Næstældste strategi er pattedyrenes kamp/flugt adfærd, som styres af det sympatiske nervesystem. Den nyeste er det sociale engagerings-system med fx tale og mimik, som styres af den ventrale vagus (Claësson 2003). Ifølge teorien vil vi mennesker, når vi møder en trussel, forsøge at håndtere den med den nyeste strategi – det sociale engagement. Lykkes det ikke, vil vi forsøge kamp/flugt adfærd og i sidste ende med stivnen/dissociering/isolation/depression.

Ovennævnte proces kalder Porges neurosception, en betegnelse for at reaktionen ikke er intentionel og frivillig, men en kropsligt lagret respons. En slags beslutning, kroppen foretager uden for både bevidsthed og awareness. En hurtig implicit reaktion – en møn-
stergenkendelse, som sikrer overlevelse, og som også reagerer i forhold til de adaptive overlevelsesstrategier, vi alle har udviklet for at overleve. Coachen giver et eksempel på dette i udsendelsen: ”… Ligesom hvis jeg så noget, der bare mindede om en edderkop, så er jeg forsvundet, men det kunne være, det bare var en nullermand.” Vi oplever altså kroppens reaktion, men det er ikke altid, vi ved, hvad den reagerer på – hvad der trigger reaktionen. Faktisk danner vi først en forståelse af reaktionen bagefter (Porges 2016).

I NARM er nyere hjerneforskning, ovennævnte teori og viden om det autonome nervesystem integreret. Hvis vi i opvæksten får vores kernebehov opfyldt, får vi en sund differentiering af livskraften og dermed stor mulighed for at håndtere farer med det sociale engageringssystem. Hvis kernebehovene ikke opfyldes, får vi tiltagende sympatisk dominerede symptomer som fx hyper årvågenhed og angst og vil oftere forsvare os med flugt/kamp adfærd. Hvis vores livskraft yderligere hæmmes, vil vi i sidste ende rammes af parasympatisk dominerede symptomer som stivnen, kollaps, konstant frygt og toksisk skam og forsvare os med stivnen (Heller 2014).

Det er altså overlevelsesstrategierne, der sørger for, at vi fx automatisk dissocierer. Vi bliver dermed afskåret fra den nødvendige kamp/flugt adfærd, som vi skal igennem for at kunne få kontakt med vores sociale engagement, som titlen på et interview med Stephen Porges så rammende udtrykker det: ”Don’t talk to me now, I’m scanning for danger.” (Dykema 2006).

Derudover tænker jeg, at når vi modsat andre pattedyr (så vidt vi ved) kan tænke bekymrede tanker om fremtiden, har vi også god mulighed for at skræmme livet af os selv helt uden ydre påvirkning i nuet.

Blank linie

UDSENDELSEN OG NARM PRINCIPPER

I sessionen fra Det du frygter bruges god tid og energi på at indkredse den frygt, de skal undersøge, og hvilken længsel, der ligger under frygten. Som i NARM bruges klientens ord og definitioner hele tiden, og der er fokus på at få lavet en klar og specifik kontrakt om, hvad vi kan være nysgerrige på og undersøge i sessionen, og hvad vedkommende håber at få ud af det. Kontrakten bliver en slags rød tråd, som hele tiden kan bruges til at justere terapiens retning og en sikring af, at vi styrer mod mere livskraft. Samtidig kan kontrakten genforhandles, efterhånden som klienten bliver klogere på sin situation. NARM har den hovedtese, at kroppen og sindet helt af sig selv søger mod heling og sundhed på samme måde, som en plante vender sig mod lyset. Derfor er der fokus på at undersøge, hvad der står i vejen for, at klienten kan leve det liv, vedkommende ønsker.

Så først, når der er tydelig energi og fornemmelse af, at det er vigtigt – en slags heart’s desire, som Laurence Heller udtrykker det – er kontrakten på plads. I udsendelsen er klientens kilden og brusen i maven signal om, atdet er her, der er livskraft at hente.

Klienten får mange mails fra mennesker, der ønskerhendes hjælp. Problemet er, at det efterhånden er blevet svært at få svaret på alle disse mails, og antallet af ubesvarede mails er vokset. Nu får hun ondt i maven ogkvalme bare ved tænke på dem, og hun er begyndt slet ikke at åbne sin mailboks. Dermed er hun i gang med en undgåelsesadfærd med det resultat, at angsten vokser. Nogle mennesker bliver vrede, når hun ikke besvarer deres mails, hvilket hun udtrykker forståelse for. Coachen psykoedukerer om, at rationelle tanker ikke fjerner angsten, men at det er noget følelserne og kroppen skal med i. Psykoedukation anvendes også i NARM.

Blank linie

ANGST FOR FØLELSER

Mens der er mange strategier, barnet kan bruge for at tilpasse sig, er der to følelser, sorg og vrede, der føles truende for barnet at mærke. Disse følelser kan være så truende, at de undertrykkes. Mange er bange for at få kontakt med deres sorg af frygt for, at den aldrig ender. Det er vigtigt at hjælpe klienten med at skelne mellem autentisk sorg og stivnede, kollapsede og depressive tilstande.

Hvis det ikke er trygt for et barn at udtrykke aggression direkte, er det nødsaget til at lukke ned for den energi på forskellige måder. Det efterlader barnet i en oplevelse af hjælpeløshed og sårbarhed.Barnet og senere den voksne bliver på den måde frarøvet muligheden for at sige fra, sætte grænser, protestere og beskytte sig selv, i hvert fald på en sund og konstruktiv måde.

Selv om kontakt med vores autentiske følelser kan være smertefuldt, er det intet i forhold til den evige psykobiologiske smerte ved at afvise dele af sig selv. Set på denne måde er følelser et udtryk for vores livskraft og vitalitet (Heller 2017).


I udsendelsen fremgår det, at klienten ikke har lært at sætte grænser og passe på sig selv. Hun fortæller om pludselig at have fremmede mennesker overnattende på sofaen, fordi hun ikke formår at sætte grænser over for folk, der ønsker hendes hjælp. Undertrykte følelser koster energi, og klienten får kontakt med sin angst.