Skam

Hvad er skam?

Skam er for mange et diffust begreb,  men tanker om og oplevelser af at være forkert, utilstrækkelig, værdiløs, til besvær, svag, lille, dum, uelskelig, ond, mærkelig, unormal osv. fortæller, at det er følelsen skam, der er på spil. Vi taler ikke så meget om skam, netop fordi det kan føles skamfuldt at tale om sin skam, og den giver os lyst til at skjule os for andres blik.

Da skam handler om, hvordan du forestiller dig, at andre ser dig, knytter den sig til øjnene. Så når skammen rammer, undgår du ofte øjenkontakt og har mest af alt lyst til at synke i jorden og blive usynlig. Måske rødmer du, eller måske bliver du bleg og stivner, men du genkender sikkert trangen til at komme væk.

Vi mennesker er ultrasociale flokdyr og kan derfor biologisk set ikke overleve alene. Vores hjerne fungerer som for 15.000 år siden på savannen i Afrika, hvor udstødelse fra flokken betød døden. Som barn kan vi heller ikke overleve alene, men er afhængige af omsorg fra voksne. Derfor har vi brug for at forblive i familien, flokken, gruppen og samfundet for at overleve. Det er dét følelsen skam hjælper os med. Skammen er vores sociale radar, der alarmerer os, når relationen til en andre er på spil. Det er den sunde version af skam, som er en del af grundlaget for et velfungerende sammenhold og samfund.

Men skam findes også i en “usund” version, som oftest opstår i barndommen og senere i voksenlivet udsender mange fejlalarmer. Vi kan kalde denne version for introjektiv skam. Denne type skam opstår, når vi bliver set og mødt forkert, men barnet oplever selv, at det er det, der er forkert. Så introjektiv fordi barnet har introjiceret, at det er det, der er forkert eller utilstrækkeligt. Mobning i skolen, vennekredsen eller på arbejdspladsen vil derfor også sætte dybe spor. Introjektiv skam begrænser muligheden for at leve sit liv fuldt ud, og man kan opleve sig som værende grundlæggende defekt. Skam kan med andre ord være direkte invaliderende og have store konsekvenser for relationen til andre. Introjektiv skam står ofte i vejen for selv den mindste empati og venlighed over for én selv.

Du kan læse et eksempel på, hvordan skam kan opstå i opvæksten i artiklen her: Sammenhæng mellem skam og opvækst.

Blank linie

Hvordan kan du genkende skam?

Skam er ofte ubevidst, men har du trang til at skjule dig for andres blik, så er der højst sandsynligt tale om skam. Skam kan gradueres fra en kort flovhed over en “dum” bemærkning til langstrakte reaktioner over dage eller uger eller en mere kronisk oplevelse af at være defekt.

Mulighederne er faktisk uendelige, men her er nogle forskellige oplevelser og situationer med mulig skam, du måske genkender nogle af:

• Du har svært ved at give udtryk for din mening eller har det svært med uenighed i det hele taget.
• Du undgår sociale situationer eller oplever dem som anstrengende, måske fordi du er bange for at falde igennem.
• Du bruger meget energi på at overveje, om du er rigtig eller forkert, eller hvad andre mener om dig.
• Du spekulerer over ting, du har sagt eller gjort eller bekymrer dig om, hvordan du klarer noget i fremtiden.
• Du undertrykker forkerte eller skræmmende følelser og behov eller skjuler dine følelser og reaktioner.
• Du er bange for at lave fejl eller er følsom for kritik.
• Du føler dig uden for gruppen, familien osv. eller oplever at være tilskuer til, men ikke rigtig lever dit liv.
• Du har svært ved at leve op til egne eller andres forventninger.
• Du vurderer dit værd ud fra dit udseende, din ejendom, job osv.
• Du har svært ved at tage imod ros og anerkendelse.
• Du har svært ved at bede om hjælp, mærke dine behov, meninger eller hvad du vil.
• Du har svært ved at tage beslutninger eller kan være bange for at vælge forkert.
• Du kommer ofte til at føle dig dum, forkert, lille, unormal, utilstrækkelig, svag, værdiløs, til besvær eller lignende.
• Du forklarer ofte problemer og svære situationer med, at der er noget galt med dig.
• Du forklarer ofte problemer og svære situationer med, at der er noget galt med den anden/de andre.
• Du har mere fokus på og viden om andres behov og følelser end dine egne.
• Du har en oplevelse af at vise et andet ansigt udadtil og er nervøs for at blive afsløret.
• Du anser din livssituation (f.eks. at være skilt, single, arbejdsløs etc.) som forkert, mindreværdigt, skamfuldt eller andet.

Hvordan kan skam vise sig?

Skam skaber som nævnt trangen til at skjule sig, og derfor behovet for at trække sig eller blive usynlig. Du kan måske også have tendens til at tolke på andres ansigtsudtryk og udtalelse uden at checke det af, hvilket let fører til misforståelser.

Fordi skam på linje med  f.eks. magtesløshed og fortvivlelse er en meget ubehagelig følelse, opleves den som en trussel på livet. Derfor bruger vi mennesker mange forskellige strategier for ikke at mærke skammen og andre ubehagelige følelser:

• Isolere sig/trække sig : Hvis jeg er alene, så kan andre i det mindste ikke se, hvor forkert eller håbløs jeg er.
• Benægte : Hvis jeg blot lukker af for at mærke og benægter min egen virkelighed, så findes skammen ikke.
• Forklare/rationalisere/forstå/intellektualisere : Hvis jeg nu kigger på det med fornuften, så kan jeg måske finde en forklaring og slippe for at mærke.
• Raseri : Når tønden populært sagt bliver fuld, springer den i luften. Min overlevelse kommer på spil, og så beskytter jeg min sårbarhed med raseri.
• Perfektionisme : Hvis jeg nu er perfekt hele vejen rundt med udseende, hus, familie, job osv. så kan jeg måske holde op med at føle mig så forkert eller utilstrækkelig.
• Grandiositet : Hvis jeg holder fast i, at jeg ihvertfald er bedre end andre, så kan jeg undertrykke min oplevelse af at være lille, utilstrækkelig, sårbar osv.
• Foragt : Hvis jeg holder fast i, at andre ihvertfald er værre end mig, så kan jeg undertrykke min oplevelse af at ikke at være god nok, stærk nok, sårbar osv.
• Arrogance : Arrogance er grandiositet og foragt på en gang, så her har jeg som regel meget stor sårbarhed.
• Humor: Humor er som hovedregel en rigtig god og sund måde at håndtere svære følelser på. Problemet ligger i automatikken, så du ikke bliver bevidst om skammen, men afværger den f.eks. ved at joke, blive sarkastisk, eller spille klovn.

Disse strategier bruger alle mennesker i en eller anden udstrækning, men du vil ofte bruge nogle strategier mere end andre. Et af problemerne er, at disse strategier bliver en ubevidst bekræftelse af, at jeg ikke er ok, som jeg er. Jeg er med andre ord nødt til at vise noget andet, end det som reelt er på spil. Den største hurdle med disse strategier er, at det er automatikker, som håndterer situationen, uden personen selv bliver bevidst om det, der sker. Strategier, som var anvendelige engang, men sjældent er det nu og slet ikke i alle situationer.

Hvis strategierne ikke er tilstrækkelige for at komme væk fra den uønskede følelse, så kan du forsøge at “bedøve” dig gennem et misbrug. Det kan naturligvis være alkohol, stoffer eller medicin, men det kan også være sukker, mad, shopping, træning, ludomani, computerspil eller endda arbejde. Det er ikke uden grund, det hedder en arbejdsnarkoman.

Hvis du gerne vil arbejde med konsekvenserne af din skam, så kontakt mig eller book en tid.

Blank linie

Skam i parforholdet

Når vi i parforholdet bliver fanget i et negativt samspil, ligger der oftest noget andet og mere sårbart under vores umiddelbare synlige adfærd. Nogle gange er det skam, der er på færde, og også i parforholdet har skammen mange ansigter. Under kritik, bebrejdelser og skæld ud, kan oplevelsen af at være forkert eller utilstrækkelig gemme sig. Men også under tavshed, tillukkethed og trækken sig væk kan skam være den underliggende drivkraft.

I nogle parforhold kæmpes der om definitionsretten, magten eller andet, og her er det meget ofte skam, der er den underliggende konfliktgenerator. Også i parforholdet kan den underliggende skam være en dyb skam, som handler om opvæksten eller ens tidligere parforhold, som automatisk aktiveres i nuet, men handler om engang. Når du bliver ramt af skam, vil din opmærksomhed vende sig indad, og du får enten travlt med at vurdere og dømme dig selv eller måske forklare, bebrejde eller skælde ud på din partner. Uanset om du reagerer indad eller udad, forhindrer det dig i at høre og se og reagere på, hvad din partner egentlig siger og gør.

Skam er en uheldig medspiller i mange parforhold, så tag gerne problemerne i opløbet og kontakt mig for en snak eller book en tid til parterapi

 

Skam og ensomhed

Skam kan let gemme sig i din oplevelse af ensomhed. Da skam viser sig din forestilling om, hvad andre mener om dig, kan følelsen få dig til at trække dig væk fra andre. Det kan blive til en situation, hvor du isolerer dig, fordi du undgår samvær med andre for at beskytte dig mod at føle dig forkert, anderledes, utilstrækkelig osv. Så bliver du alene en stor del af tiden, og så kommer du lettere til også at føle dig ensom, og måske du også forstærker skammen med tanker om, at det er skamfuldt at være alene, og så er du inde i en ond cirkel. Når du trækker dig fra andre, får du desværre bekræftet dig selv i, at du ikke er ok, som du er. Oplevelsen bliver nemt, at andre har forladt dig, mens du egentlig har forladt dig selv.

Denne dynamik ligger også til grund for, at du kan føle dig ensom i selskab med andre mennesker. Det kan føles som, at du står på en øde ø, selvom du er blandt mange mennesker. Din skam får dig måske til at tænke, at ingen vil være sammen med dig, og så er det mere smertefuldt at føle sig ensom i selskab med andre, end når du er alene. Du kan være i fysisk nærhed af en anden, men uden oplevelsen af at have kontakt, og så er det let at føle sig ensom. Men du skal have kontakt med dig selv for at kunne have kontakt til et andet menneske, og det kan være svært, hvis du er optaget af f.eks. at fortælle dig selv, at du ikke er værd at være sammen med. For så har du forladt dig selv.

 

Skam og selvværd

Skam knytter sig til den, du er, og derfor hænger skam og selvværd tæt sammen, jo mere skam jo lavere selvværd. I skammen ligger tendensen til at tale negativt og fordømmende til sig selv, noget vi som regel har lært på et tidligt tidspunkt i vores liv. Når barnet ikke bliver mødt med interesse, anerkendelse og respekt både verbalt og gennem kropssprog, mimik og tonefald, får det ikke en oplevelse af at have værdi. Barnet spejler sig i de voksnes reaktion, men hvis spejlbilledet er forvrænget kasserer barnet sig selv og ikke spejlet. Der er håb og kontrol i at forstå, at det er mig, der er forkert, for så kan jeg tage mig sammen, gøre noget mere, mindre eller andet.

Der var engang, hvor du kunne undgå negative vurderinger udefra ved at “advare” dig selv på forhånd gennem ord som f.eks. “du skal ikke sige din mening, så synes de du er dum”, “Ingen gider være sammen med mig” osv.  Desværre bliver det en automatisk måde at håndtere en meget stor del af dit liv. Du begrænser dig selv, og du bliver på den måde din egen værste fjende. På den måde opdager du som voksen ikke, at disse domme er dine egne og ikke noget, der kommer fra omgivelserne. Det bliver samtidig svært at tage imod ros og anerkendelse, fordi din indre negative stemme ikke tager det for gode varer. Din indre slavepisker er derfor hård at kæmpe imod, der skal selvaccept til. Du kan læse mere om selvaccept i artiklen her om ikke at være sin egen slavepisker.

Skam og angst

Fordi skam er et faresignal for oplevelsen af, at du risikerer at blive ekskluderet fra fællesskabet, kommer din overlevelse på spil. Når din skam begrænser dig, så du ikke vover at vise hele dig og måske holder dig tilbage fra noget, du ønsker at gøre eller deltage i, kan frygten vokse og blive til angst. Måske du har en angst for afsløring – oplevelsen af, at hvis andre ser, den du virkelig er, vil du blive udstødt. Da der med skammen følger en frygt, som bunder i angsten for at være forkert, mærkelig, dum, ond, lille, for meget, for lidt osv.; så kan frygten blive så stor, at du får angstanfald. På den måde kan angsten begynde at dominere. Det er ikke sjældent, jeg modtager klienter, som har fået en angstdiagnose eller selv har oplevelsen af, at det er angst, de slås med. Men når jeg nysgerrigt sammen med klienten undersøger, hvad de oplever, viser det sig ofte, at det grundlæggende handler om skam. Du kan se et eksempel på sammenhængen mellem skam og angst i artiklen her, som er skrevet over en podcast,  hvor Pernille W. Lauritsen coacher Lisbeth Zornig Andersen.

Blank linie

Skam og grænser

Hvis man er ramt af dyb skam, kan det også være svært at sætte grænser. Det kan bunde i oplevelsen af ikke at have ret til at sige nej eller have sin egen mening eller oplevelse. Den følelse, du skal bruge for for at sætte grænser er vrede. Hvis du f.eks. er vokset op i en familie, hvor vrede har været forbudt eller ildeset, kan du have gemt eller undertrykt din vrede. I nogle familier er uenighed noget, der opleves truende og skal undgås. I sådan en familie kan det at sige nej opfattes som en krænkelse, og det at sige ja som enighed. På den måde kan det at blive afvist ved uenighed sætte lighedstegn medd ike at føle sig elsket. En sådan familie er grænseløs, fordi det ikke er muligt at adskille sig, og du lærer at uenighed er risikabelt. Du lærer ikke at give udtryk for dig selv, men tværtimod at indordne dig. Af de samme grunde (og andre) kan du være bange for konflikter, men en konflikt er egentlig blot udtryk for forskellige behov på linje med at være uenig. Har du ikke oplevet konflikter hos dine forældre under din opvækst, så har du heller ikke oplevet, at man kan være uenige, have en konflikt og måske skændes voldsomt, men at det bliver godt igen. Tværtimod har du måske oplevelsen af, at skænderier og konflikter betyder enden på det hele. Det er derfor vigtigt med erfaringen af stadig at være elsket og en del af flokken trods uoverensstemmelser. Konstruktiv vrede er en modgift mod skam, så uden kontakt med din vrede, er det ekstra svært at bekæmpe skammen.

 

Skam og Identitet

Da skam handler om, den du er, har skam en stor betydning for din identitet. Dyb skam vil derfor let resultere i en negativ selvopfattelse. Din identitet handler både om hvem du er, og hvem du ikke er, så også her er det vigtigt, at du kan finde dine grænser.  Identitet handler også om dine værdier, holdninger og de mennesker eller grupper og disses værdier normer, du identificerer dig med. Hvis du overtræder dine egne eller gruppens værdier eller normer kan du have svært ved at se dig selv i øjnene og dermed opleve skam. Dem der engang fortalte dig, hvem du er, lever videre i dig på godt og ondt. Som nævnt tidligere er den måde, du bliver spejlet på i din opvækst med til at fortælle dig, hvem du er. Din identitet er en form for fundament, så ikke at vide, hvem du er, kan give oplevelsen af et ustabilt fundament. Det kan også opleves som, at den jeg er dybest inde, kan jeg ikke vise udadtil, for så ville ingen kunne lide mig. Skammen får dig ofte til at tale grimt og fordømmende til dig selv, og det påvirker naturligvis dit syn på dig selv, og dermed både dit selvværd og din identitet.

 

Hvad kan man gøre?

Selvaccept er grundlæggende for at håndtere din skam, da skam jo lige modsat fordømmer dig og gør dig forkert. Skam tåler ikke dagens lys, så fordufter den for det meste. Men det kan kræve mod at fortælle om sin skam, f.eks. at sige “det kan jeg ikke finde ud af”, “jeg føler mig så forkert og utilstrækkelig” eller “Det er så pinligt, at jeg har det sådan” osv. Men hvis du checker dine negative formodninger om, hvad andre mener om dig, af, vil de i 99 procent af tilfældene vise sig IKKE at holde stik. Det er netop dine egene forestillinger om, hvordan andre ser på dig. Forestillinger som kommer fra et tidspunkt i dit liv, hvor vilkårene var forkerte og utilstrækkelige, men det var ikke dig, der var forkert eller utilstrækkelig. Selvaccept handler om at bakke sig selv op og stå ved sig selv med tanker, følelser og behov. Du kan læse mere om selvaccept i artiklen her om ikke at være sin egen slavepisker. Måske har du også brug for at blive bevidst om dine tanker, følelser og behov, og her er mindfulness en stor hjælp på vejen til at opdage, hvad der sker i dig selv og derfra til selvaccept. Du kan læse mere om mindfulness her.

Men skam er opstået i en relation, og derfor kan det være smertefuldt at slås med alene. Jeg vil derfor anbefale dig at få hjælp og støtte i processen. Kontakt mig gerne, hvis du vil vide mere eller book en tid og få hjælp til et mere kærligt forhold til dig selv. Så vil du komme nærmere det liv, du ønsker, og de relationer, der er vigtige for dig.