Er du en slavepisker, der jager dig selv rundt i manegen? Så vil du uden tvivl få det bedre ved at arbejde på at blive din egen omsorgsfulde forbundsfælle i stedet.
Hvordan behandler du dig selv?
Kender du det at slå dig selv i hovedet med alt det, du er utilfreds med hos dig selv. Når du føler noget, synes du, at du burde føle noget andet. Dine tanker burde være anderledes end de er. Dine behov er forkerte. Du ser ikke ud, som du skal, og du gør ikke det, som du burde. Måske siger du ting til dig selv som: ”Jeg burde tabe nogle kilo”, ”Jeg burde være gladere”, ”Jeg burde gøre mere”. Eller du spørger måske dig selv: ”Hvorfor er jeg ikke tilfreds”, ”Hvorfor kan jeg ikke udrette noget”.
Lidelse
Hvis du tænker sådan, så lider du uden tvivl. Lidelse handler om at ville være et andet sted end der, hvor du er, eller at være en anden, end den du er. Med andre ord er det afstanden mellem, hvor du er, og hvor du gerne vil være, der skaber lidelsen. Derfor går vejen til større ro og tilfredshed gennem kærlig accept af, hvor du er, og hvem du er.
Et billede på, hvordan det hænger sammen:
Forestil dig, at du står lige foran en stejl skrænt, men ikke vil acceptere, at det faktisk er der, du er. Du svinger derfor pisken over dit eget hoved, da du måske mener, at du burde stå lige ved indgangen til den dejlige fredfyldte have (som i virkeligheden ligger bag ved dig). Så hvad sker der, når du insisterer på at stå foran den fredfyldte have, og derfor tager et skridt frem? Tjah, så rutsjer du ned ad skrænten!
Når du ikke vil acceptere dit udgangspunkt, så ved du med andre ord ikke, hvad du træder ud i, og hvor du rent faktisk kommer hen. Første skridt til at komme hen, hvor du ønsker, er altså at erkende og acceptere, hvor du er lige nu.
Et eksempel:
Du skal til familiefest på lørdag med hele den pukkelryggede. Du har en forventning om, at du burde glæde dig til familiefesten. Men egentlig frygter du festen, fordi du ved, at du plejer at føle dig forkert og utilstrækkelig. Når du ikke accepterer og anerkender din frygt, men i stedet forventer at være glad, skaber du således din egen lidelse og kommer samtidig til at føle dig endnu mere forkert. Hvis du så oveni slår dig selv i hovedet, med at du må tage dig sammen eller lignende, så tilføjer du bare mere lidelse. Samtidig gør du det det sværere for dig selv at være din egen forbundsfælle til familiefesten. Kun ved at acceptere din frygt, har du mulighed for at gøre noget konstruktivt ved den.
Forbundsfællen
Du er din egen forbundsfælle, når du står ved dig selv med kærlig accept. Accepten af, hvem du er, hvor du er, og hvordan du har det lige nu, er nødvendig for at kunne flytte dig i den retning du ønsker. Accept handler ikke om at lade stå til og ikke ønske ændringer, men om at acceptere dit udgangspunkt lige nu i dette øjeblik.
Hvis du kender til slavepiskeren, så ved du også, at de negative tanker om dig selv, kommer før du når at blinke med øjnene. Derfor er første skridt at opdage de negative tanker ved at være venligt nysgerrig, dernæst at være den omsorgsfulde forbundsfælle for dig selv. Så i stedet for at svinge pisken, så sving kærlig accept.
Veje dertil
Mindfulness og psykoterapi er 2 bud på en vej væk fra at være din egen slavepisker til i stedet at være din egen omsorgsfulde forbundsfælle.
Mindfulness hjælper dig med at blive bevidst om dine tanker, følelser og krop og åbner dine sanser for dit ståsted i nuet. Herfra kan den kærlige accept langsomt få lov at vokse frem.
Psykoterapi er en lidt hurtigere vej til kærlig selvaccept, hvor du kan opdage dig selv og blive din egen omsorgsfulde forbundsfælle.
En ekstra gevinst uanset vejen er desuden et bedre selvværd.
Med kærlig accept
Janne Oreskov, Psykoterapeut MPF