Energifald, løvfald og nærvær

I efteråret er naturen i gang med at indstille sig på vinterens hvile. De lyser timer bliver færre, energiniveauet daler lige så stille. Konkret ser vi det i bladenes skift af farve og efterfølgende fald. Men ikke kun træer og planters energi daler. Dyrenes aktivitet ændrer sig også, nogle har travlt med at samle forråd til vinteren, nogle storspiser for at kunne gå i hi, nogle fugle trækker sydpå og andre dyr går blot ned i gear. Dette behov for at indrette os efter årstiden ligger også rent biologisk hos os mennesker, men vores moderne samfund og kultur giver ikke plads til at sætte energiniveauet ned! Uanset årstid stilles der til stadighed krav om effektivitet, ydelse, produktivitet, og hvad vi ellers kan finde af ord for et højt energiforbrug.

 

Hvad gør det ved os?

Resultatet kan blive, at vi lukker af for at mærke vores behov og følelser. Vi mister dermed nærværet og kontakten til vores krop. Dermed mister vi også muligheden for at docere vores energi ud fra, hvad vi har til rådighed, i stedet for hvad vi selv, arbejdsgiveren, familien, samfundet eller verden forventer. Men vi kan ikke give noget, vi ikke har, og dermed kommer vi i underskud. Det har den konsekvens, at vi bliver endnu mere stressede, bliver endnu mindre nærværende og løber endnu stærkere. Ydermere begynder vi måske at bebrejde os selv for ikke at være gode nok, rigtige nok osv. – find selv dine foretrukne selvbebrejdelser! Det øger vores stressniveau og bringer os i endnu større energiunderskud.

Når vi mister kontakten til os selv, vores krop og sind, mister vi ikke bare nærværet med os selv, vi mister også nærværet med vores partner, børn, familie, venner, kolleger …

 

Så hvad kan vi gøre ved det?

Samfundets forventninger og måde at fungere på tager tid at ændre! Til gengæld kommer det hen ad vejen, hvis den enkelte træffer sunde valg for sig og sine.

I første omgang må vi hver især prioritere og træffe bevidste valg om, hvordan vi vil leve vores eget liv. Det er lettere sagt end gjort, jeg ved det, men hvis vi begynder at kigge på vores egne forventninger til, hvad vi skal nå, præstere og overkomme, og så tænker over, hvor vi har det fra? og om vi er enige? Først da kan vi vælge og prioritere.

Måske skal vi hellere have forventninger til vores væren end vores gøren. Så hvis vi prioriterer nærvær, kan det bringe os hen mod et liv, der kan give os overskud til det, vi har behov for i stedet for det, vi tror vi skal leve op til. Udtrykket “leve op til” beskriver i sig selv, at der kræves mere energi end, der er til stede.

 

Hvordan skaber vi så det nærvær?

Tjah at være nærværende er at være til stede lige nu i dette øjeblik. Vores krop kan kun være til stede lige nu, den kan hverken befinde sig i fortiden eller fremtiden. Derfor er det kontakten til vores krop, der kan bane vejen til nærvær. Vores følelser og fornemmelser mærkes i kroppen, og selv når følelserne kommer fra tanker om fortiden eller bekymringer om fremtiden, er det lige nu, vi mærker dem og lige nu, vi kan tage os af dem. Derimod kan vores tanker beskæftige sig med alt andet end lige nu og her. Ofte er det tanker, der fjerner dig fra nuet, og tanker er effektive til at lukke af for kontakten med din krop og dermed også dine følelser.

 

3 skridt der bringer os mod nærvær og kontakt med vores krop

Forholdet til tankerne

Et skridt mod mere nærvær er at flytte sine tanker fra vasketøjet, situationen i går med kollegaen eller opgaven i næste uge til lige nu og her. Hver gang man opdager, at tankerne er fløjet væk, bruger man viljen til at flytte dem til nu og her, men det skal være med venlig og kærlig omsorg for sig selv og IKKE ved at bebrejde sig selv.

 

Sansernes fylde

Et andet skridt er at bruge sanserne, som, hvis vi ikke selv blokerer for den, har direkte kontakt ind gennem kroppen til vores bevidsthed og oplevelsen her og nu.

Se: Oplev f.eks. naturens dalende energiniveau ved at betragte bladenes skiftende farver og ændrede former.

Lyt: Lyt til bladenes susen og raslen i vinden. Hør lyden af dine skridt i lagene af tørre blade, på grusstien eller asfalten.

Mærk: Mærk vinden og efterårssolen på huden og efterårets luft i lungerne. Hold de nedfaldne blade mellem fingrene og mærk hvordan disse blade uden energi føles anderledes end de energifyldte saftspændte blade i forår og sommer.

Lugt: Også lugtene ændrer sig siden sommerens søde og varme luft. Nu er det ikke blomsternes duft, men lugte af fugtig jord, træ, græs eller andet, der træder frem.

 

Åndedrættet

Det tredje skridt mod mere nærvær, jeg nævner her er åndedrættet. Både vores sind og vores krop hænger uløseligt sammen med vejrtrækningen. Åndedrættet sladrer ikke bare om vores fysiske tilstand og energiniveau, men også om vores nærvær med os selv. Hvis vi trækker vejret overfladisk ( det vil sige øverst i brystkassen) kan det være et tegn på, at vi lukker af for kroppen og dermed for at mærke vores følelser. Derfor kan vi anvende åndedrættet som barometer for: hvordan vi har det, og hvordan vi behandler os selv.

Vi kan også eksperimentere med at trække vejret længere ned i maven, og være opmærksom på, hvad det gør ved en lige nu. Når vi trækker vejret dybere, får vi mere ilt, mere kontakt med os selv og dermed mere nærvær.

 

Det vil sige…

Når den mørke tid er her, er der en naturlig grund til at vores energi-niveau er lavere. Det behøves ikke at være en vinterdepression, da det er en naturlig biologisk process. Til gengæld skal vi tage vores overskud eller mangel på samme alvorligt, for det paradoksale er, at når vi overhører vores krop og følelsers signaler, stresser vi både krop og sind og risikerer at udvikle en “rigtig” depression.

 

Du kan få inspiration til en øvelse med sanserne her : Gå tur med en sans

Facebooklinkedin